Så sætter jeg mig på min "meditationsbænk" (måske med en svalebajer) og skuer ud over haven. Det giver en dejlig ro sådan at kunne betragte det lidt fra sidelinjen. Så får man altid øje på noget der lige skal flyttes, beskæres, fremhæves eller fjernes.
Jeg bliver af og til spurgt om jeg er tilfreds med min have og dertil må svaret være - jeg bliver aldrig tilfreds, for så er man jo færdig med havearbejdet - men jeg er glad for min have og det er jo noget helt andet.
R. ayk x pachysanthum har ikke blomstret i år, men til gengæld sat en masse nye skud. De nye skud er lyse og lodne af det bløde indument der skal beskytte dem mod vejrliget.
Sidste år så den sådan ud så den er virkelig vokset godt til.
Trilloius leedebourii, som jeg såede af frø fra Göteborgs Botaniske have, blomstrede for første gang.
På billeder ser den meget større ud end i virkeligheden, men den er da ganske køn alligevel.
Silkerosentræet Albizia julibrissin har også klaret vinteren indendørs og er ved at udvikle de karakteristiske, mimoseagtige blade.
Jeg kommer nok snart til at beslutte mig til om den skal have en permanent udendørs placering og i givet fald hvor.
Efter sigende skulle den kunne tåle frost når den har nået en vis størrelse og den bliver skærmet godt.
Havehilsen
Ole